Job · Odense

Head of Email & Automation

Ejerskab for Email & Automation: kunderne, kollegerne og retningen.

Sted

OdenseHavnegade 23, 5000 Odense C

Timer

Fuldtid, 37 timer

Opstart

Hurtigst muligt

Løn

Matcher det, du kan byde ind med

Spørgsmål

Mads Vindfeld Andersen50 16 10 16

01 / Stillingen

Om stillingen

Har du bygget email-setups i årevis og fået smag for at gøre andre gode til det samme? Kan du både tegne strategien for en kunde og forklare en ny kollega, hvorfor det tredje trin i flowet skal vente to dage? Og trives du med at få et fagområde til at vokse, ikke bare din egen to-do-liste?

… så er det dig, vi mangler i spidsen for Email & Automation.

Vi mangler en, der ejer Email & Automation hos os. Som Head of Email & Automation bliver det dig: du bestemmer, hvordan vi arbejder, hvad vi lover kunderne, og hvad der skal bygges næste gang. Du har selv kunder i porteføljen, for man kan ikke lede et håndværk, man ikke udøver.

Dine kolleger på området er dygtige og vil gerne blive dygtigere. Din vigtigste opgave er at sørge for, at de bliver det: onboarde nye, udvikle de erfarne, holde kvaliteten oppe og processerne skarpe. Du sidder med ved bordet, når ledelsen lægger retningen, og du er med, når nye kunder skal vindes.

Automation betyder hos os flows, der lærer af data og adfærd: de rigtige triggers, segmenter og timing, testet og forbedret løbende. Integrationsværktøjerne fra i går er ikke det, der flytter noget i dag. Vi bygger selv det, vi mangler, med AI og agentic coding, og du får ansvaret for, at produktet og techstacken følger med.

Det er en rolle for en, der trives med tre kasketter på samme dag: strategen, fagnørden og lederen.

02 / Krav og plus

Det er et krav, at du…

  • Har mindst 5 års erfaring med email marketing på professionelt niveau
  • Har erfaring med at udvikle og oplære kolleger i email og automation - og kan vise, hvad det har ført til
  • Har dyb erfaring med Klaviyo og/eller ActiveCampaign og kan lægge en strategi fra bunden, ikke kun eksekvere den
  • Kan dokumentere resultater for kunder eller egen forretning og forklare, hvad der drev dem
  • Bruger KPI'er, deliverability, attribution og segmentering som daglige arbejdsredskaber, ikke som rapporteringspligt
  • Bruger AI-værktøjer i dit arbejde og vil være med til at udvikle produkt og techstack
  • Kan rådgive på beslutningstager-niveau og sige nej, når en kunde beder om det forkerte
  • Vil udfordre den måde, vi gør tingene på - også når det er os selv

Det er et plus, hvis du…

  • Har lyst til at udbygge din egen kundeportefølje gennem dit netværk, henvisninger og eksisterende kunder, der kan få mere ud af email og automation
  • Har haft ansvaret for et fagområde, et team eller en ydelse før
  • Har bureauerfaring med mange konti ad gangen
  • Kender ecommerce-stacken (Shopify, CRM, datakilder) indefra
  • Har bygget dine egne værktøjer eller scripts, når platformen ikke kunne det, du skulle bruge
  • Vil ind i et miljø, der er ambitiøst uden at være stift

03 / Vi tilbyder

Vi tilbyder dig…

  • Ejerskab for Email & Automation hos Marketingfabrikken - og mandat til at flytte det
  • Fleksible arbejdstider med masser af frihed under ansvar
  • Firmabetalt frokostpause - uden mad og drikke dutter konsulenten ikke. Og bagefter går vi en tur langs havnekanalen, hvor vi kan cleare hovedet
  • Firmabetalt massageordning
  • Fællesmorgenmad sidste fredag i måneden
  • En god pensionsordning og sundhedsforsikring
  • God kaffe, fri danskvand, sodavand og fredagslæsk
  • Årets sommerfest og julefrokost, hvor vi slår os løs med alt fra klatring, kapsejlads til fine dining og vigtigst af alt: hinandens selskab
  • Gode barselsvilkår, som mange af vores kolleger har gjort brug af

04 / Marketingfabrikken

Hvem er Marketingfabrikken?

Vi er et marketingbureau, der er drevet af teknologi og styret af mennesker. Data er vores rettesnor, forretningsforståelsen er uundværlig, og vi arbejder for kundens forretning, ikke for kanalerne. Men ultimativt er det mennesker, der står bag alle beslutningerne. Og det er mennesker, altså dig, vi sætter i fokus hos os.

Det gælder også vores kunder. Vi har ikke noget problem med at sige 'nej tak' til en potentiel kunde, hvis matchet ikke er det rigtige. Dybest set vil vi bare gerne samarbejde med mennesker, som vi faktisk har lyst til at bruge tid sammen med.

Vores arbejdsrammer er lavet for at give dig de bedst mulige vilkår i et ægte uformelt miljø. Vores sko er det modsatte af spidse, jakkesættet bruger vi så godt som aldrig, og vi omfavner det at være nørd, for det er vi selv.

Din work/life balance skal være god. Derfor er overarbejde en sjældenhed hos os (vi har haft én overarbejdsdag i 2025). Du bestemmer selv, om du vil arbejde med Mac eller Windows; du kender dine værktøjer bedst.

Det faglige har vi helt styr på

Din nye arbejdsplads er mere end bare uformelle rammer og personalegoder. Fagligheden er fundamentet for vores arbejde, og vi har helt styr på vores forretning og de ydelser, vi tilbyder vores kunder. Vi arbejder i klare processer og deler viden åbent, så du aldrig skal opfinde den dybe tallerken alene.

For dig betyder det, at du kan se frem til…

  • Et grundigt introduktions- og onboardingforløb
  • En arbejdsdag, hvor der er gennemtestede og opdaterede processer for de væsentligste faglige opgaver - og mandat til at forbedre dem
  • Kolleger med et stort forretningsmæssigt og fagligt know-how
  • Kvartalssamtaler med fokus på din arbejdsmæssige (og sociale) trivsel
  • Tæt sparring med din nærmeste leder og månedlige 1:1-samtaler med feedback på performance
  • Løbende faglige arrangementer med fokus på kompetenceudvikling

05 / Sådan søger du

Så, hvad er det egentlig, du kan søge?

  • Fuldtidsjob (37 timer) som Head of Email & Automation i vores Odense-afdeling
  • Opstart hurtigst muligt - vi aftaler nærmere
  • Løn der matcher det, du kan byde ind med
  • Et job, hvor du ved, at der er styr på faglighed, arbejdsforhold, pension, kaffeordning, personalefester, sparring, kompetenceudvikling og alt det andet

Vi har droppet den klassiske "send os en motiveret ansøgning". I stedet stiller vi nogle spørgsmål, som du meget gerne må svare på - for vi glæder os enormt meget til at lære dig bedre at kende.

Det vigtigste for os er at få den helt rigtige kollega. Derfor indkalder vi løbende til samtaler. Hvis der er gensidig interesse, får du en caseopgave, som vi sammen gennemgår til en opfølgende samtale.

Start ansøgning

Spørgsmål? Ring til Mads på 50 16 10 16

Vi forventer, at forløbet herfra er

  1. 01Ansøgninger og indledende samtaler
  2. 02Casebesvarelse og opfølgende samtale
  3. 03Udvælgelse af kandidat, udlevering af kontrakt og ansættelse
  4. 04Din første arbejdsdag