Job · Odense
Senior Email & Automation Konsulent
Din egen portefølje af spændende cases, og du er med til at sætte retningen for vores Email & Automation-ydelse.
Sted
OdenseHavnegade 23, 5000 Odense C
Timer
Fuldtid, 37 timer
Opstart
Hurtigst muligt
Løn
Matcher det, du kan byde ind med
Spørgsmål
Mads Vindfeld Andersen50 16 10 16
01 / Stillingen
Om stillingen
Har du arbejdet med email marketing så længe, at du kan se forskel på et flow, der virker, og et flow, der bare ser pænt ud i diagrammet? Er du typen, der får det lidt bedre af at fjerne et manuelt trin, end af at tilføje et nyt? Og synes du, det er et kæmpe kompliment at blive kaldt en nørd?
… så er det sandsynligvis dig, vi leder efter!
Som Senior Email & Automation Konsulent får du din egen kundeportefølje med ansvar for strategi, opsætning og eksekvering af kampagnemails og automatiserede flows - samt løbende overvågning, optimering og rapportering. Du får et væld af spændende og udfordrende cases, og du er med til at sætte retningen for dem og for vores Email & Automation-ydelse.
Du kommer også til at udvikle produktet sammen med ledelsen: hvordan vi arbejder, hvad vi lover kunderne, og hvad vi siger nej til. Kolleger kommer til at spørge dig, og det skal du synes er fedt.
Automation hos os handler om flows, der er bygget på data og adfærd, og som bliver ved med at blive bedre: triggers, segmenter, timing, tests. De klassiske integrationsværktøjer er ikke længere det, der flytter noget. Vi bygger selv det, vi mangler, med AI og agentic coding - og vi leder efter en, der har lyst til at være med til at udvikle både produktet og den techstack, der understøtter arbejdet.
Rollen kræver, at du kan arbejde strategisk, analytisk og operationelt på samme dag - og at du har en vis kreativitet, når det gælder både indhold og løsninger.
02 / Krav og plus
Det er et krav, at du…
- Har mindst 4 års erfaring med email marketing på professionelt niveau
- Har dyb erfaring med Klaviyo og/eller ActiveCampaign - og har sat flows op, du stadig er stolt af
- Kan dokumentere resultater, du har skabt for kunder eller din egen virksomhed - og forklare, hvorfor de kom
- Bliver glad, når vi taler om KPI'er, CTR, unsubscribe rate, deliverability, attribution mv. - og finder det helt naturligt at bruge dem i dit arbejde
- Bruger AI-værktøjer aktivt i dit arbejde og har lyst til at være med til at udvikle vores produkt og techstack
- Har lyst til at rådgive kunder på beslutningstager-niveau og flytte deres forretning, ikke bare deres open rate
- Har lyst til at udfordre status quo - både hos kunderne og hos os
Det er et plus, hvis du…
- Har siddet på et bureau eller i en rolle med ansvar for flere email marketing-konti på én gang
- Kender ecommerce-stacken (Shopify, CRM, datakilder) fra praksis
- Har prøvet at bygge dine egne værktøjer eller scripts, med eller uden AI, når platformen ikke kunne det, du havde brug for
- Trives med at arbejde med faste strukturer og processer - og har lyst til at forbedre dem
- Har lyst til at indgå i et ambitiøst, men uformelt miljø
03 / Vi tilbyder
Vi tilbyder dig…
- Reel indflydelse på, hvor Email & Automation skal hen hos Marketingfabrikken
- Fleksible arbejdstider med masser af frihed under ansvar
- Firmabetalt frokostpause - uden mad og drikke dutter konsulenten ikke. Og bagefter går vi en tur langs havnekanalen, hvor vi kan cleare hovedet
- Firmabetalt massageordning
- Fællesmorgenmad sidste fredag i måneden
- En god pensionsordning og sundhedsforsikring
- God kaffe, fri danskvand, sodavand og fredagslæsk
- Årets sommerfest og julefrokost, hvor vi slår os løs med alt fra klatring, kapsejlads til fine dining og vigtigst af alt: hinandens selskab
- Gode barselsvilkår, som mange af vores kolleger har gjort brug af
04 / Marketingfabrikken
Hvem er Marketingfabrikken?
Vi er et marketingbureau, der er drevet af teknologi og styret af mennesker. Data er vores rettesnor, forretningsforståelsen er uundværlig, og vi arbejder for kundens forretning, ikke for kanalerne. Men ultimativt er det mennesker, der står bag alle beslutningerne. Og det er mennesker, altså dig, vi sætter i fokus hos os.
Det gælder også vores kunder. Vi har ikke noget problem med at sige 'nej tak' til en potentiel kunde, hvis matchet ikke er det rigtige. Dybest set vil vi bare gerne samarbejde med mennesker, som vi faktisk har lyst til at bruge tid sammen med.
Vores arbejdsrammer er lavet for at give dig de bedst mulige vilkår i et ægte uformelt miljø. Vores sko er det modsatte af spidse, jakkesættet bruger vi så godt som aldrig, og vi omfavner det at være nørd, for det er vi selv.
Din work/life balance skal være god. Derfor er overarbejde en sjældenhed hos os (vi har haft én overarbejdsdag i 2025). Du bestemmer selv, om du vil arbejde med Mac eller Windows; du kender dine værktøjer bedst.
Det faglige har vi helt styr på
Din nye arbejdsplads er mere end bare uformelle rammer og personalegoder. Fagligheden er fundamentet for vores arbejde, og vi har helt styr på vores forretning og de ydelser, vi tilbyder vores kunder. Vi arbejder i klare processer og deler viden åbent, så du aldrig skal opfinde den dybe tallerken alene.
For dig betyder det, at du kan se frem til…
- Et grundigt introduktions- og onboardingforløb
- En arbejdsdag, hvor der er gennemtestede og opdaterede processer for de væsentligste faglige opgaver - og mandat til at forbedre dem
- Kolleger med et stort forretningsmæssigt og fagligt know-how
- Kvartalssamtaler med fokus på din arbejdsmæssige (og sociale) trivsel
- Tæt sparring med din nærmeste leder og månedlige 1:1-samtaler med feedback på performance
- Løbende faglige arrangementer med fokus på kompetenceudvikling
05 / Sådan søger du
Så, hvad er det egentlig, du kan søge?
- Fuldtidsjob (37 timer) som Senior Email & Automation Konsulent i vores Odense-afdeling
- Opstart hurtigst muligt - vi aftaler nærmere
- Løn der matcher det, du kan byde ind med
- Et job, hvor du ved, at der er styr på faglighed, arbejdsforhold, pension, kaffeordning, personalefester, sparring, kompetenceudvikling og alt det andet
Vi har droppet den klassiske "send os en motiveret ansøgning". I stedet stiller vi nogle spørgsmål, som du meget gerne må svare på - for vi glæder os enormt meget til at lære dig bedre at kende.
Det vigtigste for os er at få den helt rigtige kollega. Derfor indkalder vi løbende til samtaler. Hvis der er gensidig interesse, får du en caseopgave, som vi sammen gennemgår til en opfølgende samtale.
Spørgsmål? Ring til Mads på 50 16 10 16
Vi forventer, at forløbet herfra er
- 01Ansøgninger og indledende samtaler
- 02Casebesvarelse og opfølgende samtale
- 03Udvælgelse af kandidat, udlevering af kontrakt og ansættelse
- 04Din første arbejdsdag