Google Ads

Få omsætning med det samme med Google Ads

Google Ads er en annonceplatform, som dels kan bruges til at annoncere på Google via Search og Shopping Ads og dels kan bruges til annoncering på Display og YouTube. For mange virksomheder er Google Ads en af de største salgskanaler og derfor er det vigtigt, at kampagnerne håndteres af specialister. Hos Marketingfabrikken har vi stor erfaring med Google Ads og har udviklet vores tilgang ud fra solid forretningsforståelse.

Vil du samarbejde med os?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Marketingfabrikken squares
Marketingfabrikken squares

Marketingfabrikkens tilgang til Google Ads

Vores tilgang til Google Ads bygger på holistisk tracking, synergi og incrementality. Holistisk tracking indebærer, at vi opsætter mål og målsætninger for netop de kundehandlinger, der skaber mest værdi for din forretning. Vi forholder os kritisk til ROAS og CPA, fordi bæredygtig vækst kræver fokus på profit, nye kunder og customer lifetime value. I denne sammenhæng betyder incrementality, at vi først betragter vores samarbejde som en succes, når det har mærkbar effekt på din forretning.

Dertil kan vi med fokus på det samlede output lægge en digital strategi, der skaber synergi mellem dine salgskanaler. Det gælder inden for Google Ads på tværs af Search, Shopping, Display og YouTube, men bestemt også i samspillet med eksempelvis SEO og Facebook Ads. Således er strategisk sparring et centralt element i et samarbejde med Marketingfabrikken.

Simon Raun Madsen fra Marketingfabrikken
Simon er Head of Paid Search og Partner i Marketingfabrikken. Han har siden 2014 været all in på Google Ads og har nørdet platformen ned til mindste detalje. Det har affødt effektive processer og systemer, som løbende gennemtestes på en bred vifte af virksomheder – lokale såvel som internationale.

Search Ads

Effektiv annoncering på Google handler om meget mere end blot oprettelse af søgeord og annoncer. Det er selvsagt vigtigt at finde de rigtige søgeord og skrive gode tekster, men for at opnå de bedste resultater er en effektiv kampagnestruktur helt afgørende. En god Search Ads struktur er en balance mellem granulær og konsolideret opsætning.

Konsolidering handler om at have så få søgeord og annoncer som muligt for at samle data og opnå signifikans ift. budstrategi og optimering. Samtidig er det vigtigt at have en granulær struktur, så annoncer er relevante ift. alle relevante søgeord og search intent. Denne tilgang øger quality score og dermed den pris du ender med at betale for et klik på Google. Quality score kan tilmed hæves yderligere ved at tænke SEO ind, fordi indhold på website og brugeroplevelsen på landing pages har stor indvirkning på performance.

Search Ads er langt fra begrænset til søgeord. Søgeord kan kombineres med bl.a. demografi, geografi, tidspunkt og målgrupper (fx retargeting eller B2B segmenter), så dit annonceforbrug optimeres og målrettes specifikt ud fra dine kunders adfærd.

Som en del af vores Google Ads service tilbyder vi selvfølgelig at synkronisere Search Ads til Microsoft Ads, så din virksomhed også er synlig på Bing og Microsoft audience networks.

Google Shopping

Hvis du har en webshop, er Google Shopping et super interessant annonceformat. For at skabe gode resultater med Shopping Ads, er det vigtigt at have styr på både produktfeed i Google Merchant Center og kampagneopsætning i Google Ads.

Produktfeedet sættes op fra din webshop og skal indeholde informationer såsom produkt id, titel, pris, lagerstatus, billede og link for hvert produkt. Dertil er det vigtigt, at der indgår en god produktbeskrivelse og i mange tilfælde er attributter såsom brand og GTIN/stregkode afgørende for annonceperformance. Fra Merchant Center kan vi løbende optimere feedet, så alle attributter er opsat korrekt og optimalt til Google Shopping. Eksempelvis kan vi med fordel bruge SEO-optimerede produkttitler og beskrivelser, så alle de rigtige søgeord indgår. Der findes et hav af muligheder for at tilpasse feedet alt efter produkt, branche og strategi.

Google Shopping kampagner kan sættes op ud fra hele dit produktkatalog eller med fokus på nogle udvalgte produkter. Hvis du har bedre fortjeneste på nogle brands eller kategorier kan vi optimere disse separat ift. produkter med dårligere fortjeneste. Ligeledes kan vi sørge for at dine bestseller-produkter er mere synlige på Google ift. produkter, der sjældent bliver købt. Dette gør vi ud fra løbende sparring og analyse af product performance.

Display Ads

Display annoncering giver mulighed for at skabe efterspørgsel og bl.a. ramme målgrupper med et latent behov, dvs. personer som ikke aktivt søger efter noget bestemt. Google Display Network omfatter over 2 millioner websites og apps, så stort set alle målgrupper kan rammes med Display Ads.

Overordnet set opdeler vi Display i retargeting og prospecting kampagner. Retargeting kampagner målretter brugere, som har besøgt dit website uden at konvertere til kunder. Prospecting fokuserer på brugere, der ikke har kendskab til dit website eller brand. Fælles for begge kampagnespor er, at vi kan målrette specifikt ud fra bl.a. brugeradfærd, demografi, geografi og indholdet på det website, hvor vores annoncer vises. Ud over at definere de rigtige målgrupper og relevant indhold, er det også vigtigt, at vi løbende ekskluderer irrelevante brugere og irrelevant indhold. Eksempelvis ser vi ofte dårlig performance, fordi der spildes annoncekroner på mobile apps og websites, som primært genererer fejlklik.

Vi opdaterer løbende vores best practice guidelines for Display annoncer, så vi sikrer at benytte de mest effektive formater. Dertil hjælper vi selvfølgelig gerne med at finde frem til de helt rigtige USPs, customer pain points og call to actions. Her kan vi med fordel hente inspiration i de bedste budskaber fra bl.a. Search Ads og Facebook Ads.

YouTube Ads

YouTube annoncering kan give både målbare og gode resultater med den rigtige tracking og målretning. YouTube Ads er ikke kun afgrænset til videoer på YouTube, men giver også mulighed for at vise annoncer på bl.a. tv2.dk, finans.dk, bt.dk, bilbasen.dk og dba.dk.

Ligesom med Display kan YouTube Ads opdeles i retargeting og prospecting kampagner, hvor vi kan målrette ud fra brugeradfærd og specifikt indhold. YouTube Ads skal betragtes som en del af kunderejsen, hvor brugeren ofte ender med at klikke og konvertere via andre kanaler. Derfor er det vigtigt at opsætte specifik Google Ads conversion tracking til YouTube kampagner, så vi bedre kan måle værdien af annoncerne. Som supplement til at måle på hardcore salg og henvendelser kan vi måle performance baseret på hvor mange brugere, der konverterer efter at have set en annonce. Dertil kan vi opsætte mål på kundehandlinger, som sker før køb eller henvendelse, så vi opnår endnu bedre indsigt i kunderejsen og kan optimere kampagnen ud fra højere signifikans.